liwlig-DK-case-conference-rambøll-rambøll leadership conference-2025-1 liwlig-DK-case-conference-rambøll-rambøll leadership conference-2025-1

Vi skabte en engagerende to-dages ledelseskonference i Stockholm, hvor involverende formater omsatte inspiration til handling. Konferencen havde et stærkt bæredygtighedsfokus og opnåede rekordhøj deltagertilfredshed.

  • Denmark
  • Corporate Events
  • Employee Events

Til Rambølls årlige Leadership Conference i 2025 samlede vi 340 ledere fra hele organisationen i de historiske rammer hos München Bryggeriet i Stockholm. Over to dage arbejdede vi målrettet med at styrke commitment og handlekraft blandt deltagerne gennem et program, hvor viden ikke blot blev formidlet – men aktivt delt, forankret og omsat til handling.

Konferencen var designet med et stærkt fokus på involvering og samskabelse. I plenum blev lederne inspireret af oplæg, der satte retning og perspektiv på både forretning og lederskab. Herfra tog fire specialdesignede mega workshops over – hver med deres eget tema, format og mål. I disse sessions arbejdede deltagerne aktivt med diskussion, idé generering og eksperimenter, og efter hver workshop blev de vigtigste pointer omsat til konkrete initiativer, som den enkelte leder kunne tage direkte med videre i sit arbejde.

undefined

De to dage var bygget op med et naturligt flow fra refleksion til dialog og videre til prioritering og konkretisering. Programmet skabte en stærk rød tråd, der sikrede, at deltagerne ikke blot forlod konferencen med ny inspiration, men også med tydelige handleplaner og en styrket følelse af retning og fælles ansvar. Resultatet var tydeligt – konferencen blev evalueret som den bedst ratede i nyere tid.

Bæredygtighed var desuden integreret i hele konferencens afvikling. Menuen bestod primært af lokale råvarer, og der blev serveret fisk og kylling frem for oksekød for at reducere klimaaftrykket. Frokost og middag blev anrettet som tallerkenservering for at minimere madspild, og størstedelen af al branding og kommunikation blev holdt digitalt for at skåne ressourcerne.

Som afslutning på konferencens første dag blev deltagerne inviteret til en festlig aften med gallamiddag og prisuddeling. Awardshowet hyldede særlige indsatser og resultater blandt Rambølls ledere, og skabte både stolthed og motivation i rummet. Middagen blev serveret ved smukt dækkede borde, og aftenen bød på underholdning og musik, der gav deltagerne mulighed for at netværke i uformelle rammer og styrke relationerne på tværs af organisationen.

undefined

Rambøll Leadership Conference 2025 blev et stærkt eksempel på, hvordan strategisk designede rammer og involverende formater kan styrke både fællesskab og fremdrift – og skabe konkrete resultater, der lever videre langt ud over konferencens to dage.

CONTACT US

Magnus Holde-Bygvraa

magnus.holde-bygvraa@liwlig.dk